DR og Danida er ”far og mor” for Børnenes U-landskalender. Sammen har de hvert år skabt det store projekt lige siden 1962. U-landskalenderen er vokset meget og har tilpasset sig tiden, så den nu omfatter mange spændende aktiviteter, der bliver brugt af rigtigt mange børn.

Lige fra starten har Børnenes U-landskalender haft to formål: Dels er det folkeoplysning i børnehøjde. Dels går overskuddet fra salget af selve låge-kalenderen til et godt projekt for børn i et udviklingsland.

Alt det sker der med U-landskalenderen

 

Låge-kalenderen: 
Den gode, gamle kalender, som mange børn glæder sig til at åbne dagens låge på i december. Det er en fast tradition, at tegningen bag lågen giver et tip om, hvad der skal ske i aftenens afsnit af tv-julekalenderen. På kalenderens bagside kan man læse om årets u-land.

Hjælpe-projektet:
Hvert år handler det om et nyt u-land. Og hvert år inviterer Danida en dansk hjælpe-organisation med. De står for årets projekt, der skal hjælpe fattige børn i årets land. Pengene til hjælpen kommer fra salget af de mange låge-kalendere. 
Se, hvad pengene er gået til gennem årene.

Sokkerne, 1962

TV-julekalenderen: 
Er hvert år et af de helt store tv-hits blandt børn, og ofte ser hele familien med. DR startede traditionen med en tv-julekalender på 24 afsnit i 1962 – som en del af Børnenes U-landskalender. Se hele listen: tv-julekalenderen år for år.

TV-udsendelser om årets land: 
I efteråret viser DR desuden en række udsendelser for børn, hvor man oplever årets land og ser, hvordan børn lever der. DR har sendt TV-hold og værter ud for at være ”øjne og ører” for de danske børn.

Guldtes forbandelse 2017

Bogen og skole-temaet:
U-landskalenderen er blevet en fast tradition blandt lærere og elever på mange hundrede skoler. Hvert år udgiver Danida en ny børnebog om årets land skrevet af en god, dansk forfatter – og der bliver desuden lavet masser af faktastof, opgaver, aktiviteter og et website til at samle det hele.

Eleverne lærer meget om årets land. De lærer også, at børn i det andet land ikke er så forskellige fra dem selv – selv om deres liv på mange måder er meget anderledes. Hele undervisningsmaterialet er lavet, så det ikke "bare" handler om årets land, men så det samtidig er fyldt med "faglige vitaminer" til bl.a. naturfag og dansk. På den måde lærer eleverne det, de skal, i deres skolefag – samtidig med deres tema fra den store verden. I 2016 arbejdede over 130.000 danske børn i 1.-5. klasse med U-landskalenderen, ofte gennem flere uger.

Sådan er historien bag

Danida og kalenderen blev født samtidig
Det hele begyndte i marts 1962. Da vedtog alle partier i Folketinget den første lov om, at Danmark fast fremover skulle hjælpe verdens udviklingslande.

Samtidig blev der lavet en stor lands-indsamling på tv og radio, der samlede penge ind til det gode formål. Regeringen lavede et sekretariat, der skulle gennemføre hjælpen og holde hus med pengene. Det var det, der blev til Danida.

Det blev også startskuddet for Børnenes U-landskalender.

Den lyse idé: En ganske særlig julegave

Låge-kalenderen 1962

DR fandt nemlig på at fortsætte den store lands-indsamling i juletiden. De fik den lyse idé at kombinere to gode påfund fra vore nabolande på en ny måde:

Tyskerne havde fundet på at lave en julekalender med låger på – og svenskerne havde fundet på at lave kalender-udsendelser i tv for børn.

Den særlige danske idé var nu at sælge en låge-kalender, hvor overskuddet gik til at hjælpe børn i fattige lande. De små tegninger bag lågerne handlede om en daglig tv-udsendelse for børn i december. Og i tv hørte børnene så mere om de lande, der fik hjælp.

På den måde blev U-landskalenderen på sin vis en julegave fra de danske børn til børn i u-landene. Mens gaven til de danske børn var, at de fik viden og udsyn. Det blev en stor succes – og den idé er stadig kernen i Børnenes U-landskalender.

Låge-kalender for 3 kroner og 50 øre
Den første låge-kalender i 1962 kostede 3 kroner og 50 øre. Det var en overkommelig pris, for dengang kunne man få en stor is for én krone. Kalenderen gav et overskud på 110.000 kroner. Siden er overskuddet vokset meget. Og pengene er gået til et væld af gode formål – se dem alle her.

Pengene rækker ekstra langt, fordi Danida har tradition for at give omtrent det samme beløb oveni, som kalenderen samler ind. Hver krones overskud på låge-kalenderen bliver altså typisk til 2 kroner til at hjælpe børn i årets land.

Her kan du se, hvordan en låge-kalender uden 
nogen form for jul kunne se ud.

Da julen blev helt forbudt
Selvom mange nok synes, at U-landskalenderen er indbegrebet af jul, har den ikke altid set juleagtig ud.

I mange år måtte DR og Danida hverken vise jul eller nisser på låge-kalenderen. Nogle klagede nemlig over, at U-landskalenderen fik gratis reklame i DR og gjorde det svært at sælge andre julekalendere. Derfor vedtog Folketinget i 1970’erne, at det var forbudt for U-landskalenderens låge-kalender at handle om jul.

I midten af 1980’erne fik julen dog lov til at komme tilbage til U-landskalenderen igen.

Julekalender i TV samler børnene

Julekalenderen i tv samler rigtig mange børn hver dag, som glæder sig til at følge med gennem de 24 afsnit. Nu er der endda kommet flere tv-julekalendere på forskellige kanaler at vælge imellem.

Snefald, 2017, Foto: NRK

Da DR sendte den første tv-julekalender i 1962, var den helt anderledes end i dag. Dengang var det bare 10 minutter med et par enkle hånddukker, der legede, at de var på rejse. Bagefter blev der vist en lille film fra Afrika, så børnene kunne se, hvordan folk levede i fattige lande. I 1962 var sådan et kig ud i den store verden ikke hverdagskost, så det var også spændende tv.

Siden har tv-julekalenderene udviklet sig kolossalt. Et af de store nybrud var de jazzede og lidt frække dukkeserier om Vinterbyøster og Jullerup Færgeby fra 1973 og 1974. De er genudsendt flere gange siden og er stadig sjove i dag. Siden udviklede det sig til rigtige familieserier som Nissebanden og Jul i Gammelby – helt frem til de senere års spændingsserier.

Overblik: 53 år med U-landskalenderen

Her kan du følge Børnenes U-landskalender gennem alle årene: Hvilken julekalender, DR viste i tv, og hvad overskuddet gik til. Beløbene er årets rene overskud på salget af lågekalenderen – altså uden det ekstra tilskud på omtrent samme størrelse, som Danida hvert år lægger oveni.

(g) = genudsendelse