Hvad er børnearbejde?

Der er 168 millioner børnearbejdere i verden (opgjort i 2015). Unicef regner derudover med, at der lever omkring 100 millioner gadebørn i verden, som ikke er registreret nogen steder.

FN regner alle mennesker under 18 år for børn. Unge mellem 15 og 18 år kan godt have et arbejde som en voksen, men det må ikke skade deres helbred. Men aldersgrænserne og reglerne for børns arbejde er ikke ens i alle lande.

Det kaldes børnearbejde, hvis børn under 15 år har et arbejde, der skader deres sundhed og udvikling og/eller forhindrer dem i at følge undervisningen i skolen. Så alle børn, der arbejder og ikke går i skole, regnes for børnearbejdere – også når de får løn for deres arbejde, eller når de arbejder for familien.

Hvad laver verdens børnearbejdere?

De fleste arbejder i landbruget

60 % af verdens børnearbejdere arbejder i landbrug og fiskeri. De fleste af dem arbejder hos deres familie. I fattige familier er det naturligt, at børnene hjælper til og bliver oplært af de voksne. Men de børn, der er tale om her, nøjes ikke med at hjælpe til. De har en lang og hård arbejdsdag og går ikke i skole.

Flertallet af børnene arbejder i landbrug. Det skyldes, at de fleste af verdens fattige bor på landet og lever af landbrug. Ofte dyrker de den mad, familien spiser. Hvis de er heldige, kan de også sælge nogle af deres afgrøder og tjene lidt penge.

I landbruget må børnene ofte bære tunge ting og bruge farlige redskaber som f.eks. macheter. Sprøjtemidler, som bruges uden beskyttelse, er også et stort problem.

Børn, der arbejder på store plantager, tælles også med her.

Fiskeri

Mange børn arbejder som fiskere. Ligesom med landbruget er det normalt, fordi hele familien arbejder med fiskeri for at skaffe familien mad på bordet. Arbejdsdagene er lange og hårde. I Sydøstasien er der dog også mange eksempler på børn, der arbejder for andre. De arbejder på store både eller i fiskeindustrien.

Husholdning og tjenestefolk

Cirka 26 procent af børnearbejderne arbejder i private hjem – enten deres eget eller andres. Nogle af dem er blevet solgt, omtrent som slaver. Det er et ”usynligt” område, for mange lande regner ikke husholdning med til arbejdsmarkedet. Børn, der arbejder i fremmede hjem, er særligt udsatte. Selv mindre børn kan være alene og uden kontakt til deres familie. Måske får de ingen løn, men bare et måltid mad for en hel dags hårdt arbejde. Risikoen for, at børnene bliver seksuelt misbrugt, er også stor.

Fabrikker og anden industri

Cirka 7 procent af børnearbejderne arbejder på fabrikker.

Fabrikkerne har fået en del opmærksomhed i de senere år – især de, der producerer varer som tøj eller legetøj, som sælges i Vesten. Men de fleste børnearbejdere i industrien findes uden for de store fabrikker. De laver ting, der sælges på det lokale marked – f.eks. tøj, sko, glas, fyrværkeri eller teglsten. De er oftest ansat i ganske små firmaer og har en lang og hård arbejdsdag. De bærer tunge byrder, arbejder med maskiner og værktøj uden beskyttelse eller bruger giftige kemikalier.

Byggeri og stenbrud

I fattige lande bliver mursten lavet i hånden og båret hen til byggepladsen. De børn, der har det arbejde, bærer tunge byrder og har også lange arbejdsdage. Når man ikke har maskiner, bruger man hakker i stenbruddet. Bagefter slæbes stenene i sække hen til de steder, hvor de skal bruges.

Det farligste børnearbejde

De børn, der udfører det farligste børnearbejde, hører til de mest udsatte børn i verden. De er truet på både liv, sikkerhed og udvikling. Unicef og ILO anslår, at mere end 8 millioner børn har denne form for arbejde. Det drejer sig om børn, der lever i prostitution, arbejder i miner, er børnesoldater eller lever som gældsslaver (de arbejder familiens gæld af på f.eks. fabrikker).

Derfor findes børnearbejde

Egentlig burde børnearbejde slet ikke findes, for der er mange konventioner og regler, som forbyder det. Men udryddelsen af børnearbejde hænger også sammen med store og komplekse spørgsmål om fattigdom, ulighed, penge og magt.

Antallet af børnearbejdere i verden er faldende, men det går desværre ret langsomt. Det er der mange årsager til:

• Fattigdom: Børn arbejder for at skaffe mad til sig selv og deres familie. Men det er en ond cirkel, for børnearbejde er samtidig med til at fastholde fattigdommen. Børn arbejder nemlig ofte til en lav løn. Hvis en voksen havde det samme arbejde og fik en ordentlig løn, kunne familien både klare sig og være i stand til at sende deres børn i skole.
• Tradition: Børn bliver oplært til at lave det samme som deres forældre. Der er dermed begrænsede muligheder for udvikling.
• Uvidenhed: Mange fattige voksne har ikke selv gået i skole. Derfor sender de heller ikke deres børn i skole. Og derfor kender de ikke de love og regler, der kan beskytte børnene.
• Skole koster penge: Fattige familier har ikke råd til at betale for skolegang. I mange lande er undervisningen gratis, men familien skal betale til bøger, uniform, eksamen m.v.
• Man lærer for lidt: Mange skoler i fattige lande mangler uddannede lærere, bøger osv. Uddannelsen skal være af god kvalitet, hvis det skal give børn bedre fremtidsmuligheder.

Sådan er konventionerne og reglerne

Der er tre store, internationale konventioner, som rummer regler, der skal beskytte alle verdens børn mod børnearbejde.

Menneskerettighedserklæringen

Menneskerettighederne blev vedtaget i FN i 1948, og menneskerettighedserklæringen er ratificeret af næsten alle verdens lande. Erklæringen beskriver, hvilke rettigheder og friheder der bør gælde for alle mennesker – også børn. Den begynder sådan her: "Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettighed …".

To artikler er vigtige for børnearbejde:

Artikel 4 om forbud mod slaveri og tvangsarbejde:
Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.

Artikel 26 om retten til gratis undervisning:
Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindeligt tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning.

Børnekonventionen

FN’s Børnekonvention er underskrevet af 193 lande, og den bliver også kaldt for verdens børns grundlov. Den gælder alle under 18 år – også børn i Danmark. Den fastlægger en række basale rettigheder, blandt andet at alle børn i verden har ret til at overleve, til at blive beskyttet og til at udvikle sig. 

Konventionen er delt op i 54 afsnit. Hvert afsnit kaldes en artikel. Flere steder nævnes retten til at gå i skole. I forhold til emnet børnearbejde er særligt artikel 32 vigtig. Den handler om, at børn ikke skal arbejde på samme måde som voksne:

Artikel 32 om børns arbejde og skolegang:
Staten har pligt til at beskytte børn mod at beskæftige sig med arbejde, der udgør en trussel mod deres helbred, undervisning og udvikling, og pligt til at fastsætte en mindstealder for børns arbejde og en sikring af arbejdsforholdene (Citeret fra Børnerådet).

ILO´s konventioner

ILO er FN’s Internationale Arbejdsorganisation. De er med til at lave regler om gode og sikre vilkår for alle mennesker, der arbejder. ILO har skrevet to konventioner, som handler om børnearbejde.

Konvention 138 om aldersgrænser:
Den blev vedtaget i 1973 og er underskrevet af 161 lande. Her står, at børn som udgangspunkt ikke bør arbejde, før de er over den skolepligtige alder. Derfor må de først arbejde på fuld tid, når de er fyldt 15 år og må først have lettere arbejde fra de er 13 år.

I nogle udviklingslande tillades en lavere aldersgrænse. Her er grænsen 14 år for almindeligt fuldtidsarbejde og 12 år for let arbejde. Det lette deltidsarbejde må ikke forhindre barnet i at gå i skole, og det må ikke være skadeligt for dets sundhed eller udvikling.

Konvention 182 om forbud mod farligt børnearbejde:
Bestemmelsen blev vedtaget i 1999 og er underskrevet af 174 lande. Her forbydes de værste former for børnearbejde. Hovedpunkterne er:

• Det er forbudt at holde børn som slaver.
• Det er forbudt at sælge børn.
• Det er forbudt at bruge børn som soldater.
• Det er forbudt at bruge børn til prostitution.
• Det er forbudt at bruge børn til at lave kriminalitet.
• Det er forbudt at bruge børn til arbejde, som kan skade deres helbred, sikkerhed og moral.

Verdensmålene

I 2015 vedtog verdens statsledere 17 verdensmål på FN’s generalforsamling. De 17 mål sætter kursen for en mere bæredygtig udvikling for hele kloden og for alle mennesker på den – og de forpligter alle lande til at gøre en indsats for at nå dem inden 2030. Også her er der fokus på børnearbejde:

Mål 4 handler om uddannelse af god kvalitet:
Det ene af delmålene siger, at vi inden 2030 skal sikre, at alle børn gennemfører grundskole og ungdomsuddannelse af god kvalitet, og at adgangen til den skolegang skal være gratis og lige for alle.

Mål 8 handler om at sikre anstændige jobs og økonomisk vækst:
Her siger et af delmålene, at der skal sættes en stopper for alle former for børnearbejde fra 2025. Og at de farligste typer børnearbejde skal stoppes allerede nu.

Yderligere information

Du kan læse meget mere om børnearbejde og Børnekonventionen på hjemmesiderne for Børnerådet, UNICEF Danmark og Oxfam IBIS (http://heleverdeniskole.dk/boernearbejde/).